Beskrivelse:

EU spiller en stor politisk rolle i vores hverdag. Derfor forsøger mange at påvirke EU i Bruxelles – ikke mindst en række store kendte danske organisationer. Ved at være permanent tilstede i Bruxelles forsøger de at påvirke EU-politikken og varetage danske interesser i EU. Hvem disse organisationer er, hvem der repræsenterer dem, og hvordan de arbejder, ser vi nærmere på i programrækken ”Danskere i EU’s maskinrum”. I dette program er Claus Larsen-Jensen taget til Bruxelles for at møde Landbrug og Fødevarer, der er repræsenteret i Bruxelles med et kontor, der har Annette Toft som direktør. Claus Larsen-Jensen møder imidlertid også Eva Kjer Hansen, der på optagetidspunktet var minister for fødevare- og miljøområdet. Programmet er produceret med støtte fra Europa-Nævnet.

3 Resultater

Medvirkende

Default Image
Claus Larsen-Jensen - fotograf Bengt Oberger - CC 3.0

Claus Larsen-Jensen

Claus Larsen-Jensen har i Folketinget haft flere perioder som midlertidigt medlem fra Østre Storkreds i årene 1991-1994 og blev fast medlem valgt i Søndre Storkreds fra 1998 til 2005. Han har også været midlertidigt folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Bornholms Storkreds fra 2017 til 2018. Claus Larsen-Jensen var medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne fra 13. december 2013 til 30. juni 2014.
Default Image
1 Resultat

Producent

dk4 logo

dk4