Beskrivelse:
EU spiller en stor politisk rolle i vores hverdag. Derfor forsøger mange at påvirke EU i Bruxelles – ikke mindst en række store kendte danske organisationer. Ved at være permanent tilstede i Bruxelles forsøger de at påvirke EU-politikken og varetage danske interesser i EU. Hvem disse organisationer er, hvem der repræsenterer dem, og hvordan de arbejder, ser vi nærmere på i programrækken ”Danskere i EU’s maskinrum”. I dette program er Claus Larsen-Jensen taget til Bruxelles for at møde Dansk Industri, der er repræsenteret i Bruxelles med et kontor i den europæiske erhvervs- og arbejdsgiverorganisation Business Europe. DI varetager de erhvervspolitiske interesser for danske industrivirksomheder, mens de overlader arbejdsgiverrollen til Dansk Arbejdsgiverforening. Claus Larsen-Jensen møder Anders Ladefoged, der er underdirektør i Dansk Industri med ansvar for EU-politikken og hermed DI-kontoret i Bruxelles Programmet er produceret med støtte fra Europa-Nævnet. produktion: www.dk4.dk
Warning: Undefined variable $post_id in /var/www/mediehuset-kbh.dk/www-bideo/bideo.dk/wp-content/themes/vidmov-child/template-parts/single/post-default.php on line 45








