Beskrivelse:
Med mindre end ét år til den 29. marts 2019, hvor ”skilsmissen” med Storbritannien skal være færdigforhandlet, er der for alvor taget hul på diskussionen af, hvordan det fremtidige europæiske samarbejde for de resterende 27 lande skal organiseres.
I sin årlige tale til EU fremlagde kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, en særdeles vidtrækkende plan for den videre integration med harmonisering og flere flertalsafgørelser på det skatte og udenrigspolitiske område. Herudover skulle Euromedlemskabet også være ”normen” og fødevarestandarder og sociale rettigheder skulle i højere grad harmoniseres.
Også den franske præsident, Emmanuel Macron, har fremlagt sine visioner for det fremtidige samarbejde – visioner som også delvist støttes af tyske Angela Merkel. Han mener, at det EU, som vi kender i dag både er for langsomt, svagt og ineffektivt, og han vil gerne have en fælles EU-hær med eget EU-budget i 2020. Herudover vil han oprette et antiterror-agentur, en EU-asylmyndighed til at harmonisere asylprocedurer, indføre fælles EU-identitetspapirer, et fælles EU-grænsepoliti, introducere CO2-skatter, understøtte udviklingen af elektriske biler, reformere landbrugspolitikken, harmonisere selskabsskatterne og indføre ny skat på omsætningen for skatteunddragende it-giganter.
I programmet vil vi fokusere på, hvor Danmark vil og bør forholde sig i forhold til en sådan mulig udvikling. Hidtil har Danmark haft en vigtig alliancepartner mod de centraleuropæiske integrationsplaner i form af Storbritannien, men med Brexit er Danmark tvunget til at finde nye samarbejdspartnere, hvis vi som hidtil ønsker en mere moderat udvikling og integration.
I programmet medvirker:
Professor Rebecca Adler-Nissen, Københavns Universitet
Jeppe Kofod, MEP, Socialdemokraterne
Morten Messerschmidt, MEP, Dansk Folkeparti
Morten Løkkegaard, MEP, Venstre
Bendt Bendtsen, MEP, Det Konservative Folkeparti
Morten Helveg Petersen, MEP, De Radikale
Rina Ronja Kari, MEP, Folkebevægelsen mod EU
Margrete Auken, MEP, SF