Beskrivelse:

Med mindre end ét år til den 29. marts 2019, hvor ”skilsmissen” med Storbritannien skal være færdigforhandlet, er der for alvor taget hul på diskussionen af, hvordan det fremtidige europæiske samarbejde for de resterende 27 lande skal organiseres.

I sin årlige tale til EU fremlagde kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, en særdeles vidtrækkende plan for den videre integration med harmonisering og flere flertalsafgørelser på det skatte og udenrigspolitiske område. Herudover skulle Euromedlemskabet også være ”normen” og fødevarestandarder og sociale rettigheder skulle i højere grad harmoniseres.

Også den franske præsident, Emmanuel Macron, har fremlagt sine visioner for det fremtidige samarbejde – visioner som også delvist støttes af tyske Angela Merkel. Han mener, at det EU, som vi kender i dag både er for langsomt, svagt og ineffektivt, og han vil gerne have en fælles EU-hær med eget EU-budget i 2020. Herudover vil han oprette et antiterror-agentur, en EU-asylmyndighed til at harmonisere asylprocedurer, indføre fælles EU-identitetspapirer, et fælles EU-grænsepoliti, introducere CO2-skatter, understøtte udviklingen af elektriske biler, reformere landbrugspolitikken, harmonisere selskabsskatterne og indføre ny skat på omsætningen for skatteunddragende it-giganter.

I programmet vil vi fokusere på, hvor Danmark vil og bør forholde sig i forhold til en sådan mulig udvikling. Hidtil har Danmark haft en vigtig alliancepartner mod de centraleuropæiske integrationsplaner i form af Storbritannien, men med Brexit er Danmark tvunget til at finde nye samarbejdspartnere, hvis vi som hidtil ønsker en mere moderat udvikling og integration.

I programmet medvirker:
Professor Rebecca Adler-Nissen, Københavns Universitet
Jeppe Kofod, MEP, Socialdemokraterne
Morten Messerschmidt, MEP, Dansk Folkeparti
Morten Løkkegaard, MEP, Venstre
Bendt Bendtsen, MEP, Det Konservative Folkeparti
Morten Helveg Petersen, MEP, De Radikale
Rina Ronja Kari, MEP, Folkebevægelsen mod EU
Margrete Auken, MEP, SF

7 Resultater

Medvirkende

Bendt Bendtsen - © European Union 2014 EP

Bendt Bendtsen

Efter sin tid i dansk politik blev Bendt Bendtsen valgt som medlem af Europa-Parlamentet i 2009, hvor han repræsenterede Det Konservative Folkeparti og sad i Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (EPP). I Europa-Parlamentet arbejdede han med emner som industri, forskning, energi og beskæftigelse, og han var medlem af flere udvalg, herunder Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE).
Jeppe Kofod (2015) - © European Union

Jeppe Kofod

I 2014 blev Jeppe Kofod valgt til Europa-Parlamentet, hvor han repræsenterede Socialdemokratiet indtil 20191. Han var medlem af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater (S&D) og arbejdede med emner som energi, klima og udenrigspolitik. Han var også næstformand for S&D-gruppen fra 2016.
Margrete Auken (2019) - © European Union 2019

Margrete Auken

I 2004 blev Margrete Auken valgt som medlem af Europa-Parlamentet for SF, en position hun har holdt lige siden. Hendes arbejde i Europa-Parlamentet har primært fokuseret på miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed. Hun har været medlem af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed samt Udvalget om Andragender. Som medlem af Europa-Parlamentet har Auken arbejdet for at styrke EU's miljølovgivning og fremme bæredygtig udvikling. Hun har været en stærk fortaler for at reducere CO2-udledninger og fremme vedvarende energikilder. Hendes arbejde har bidraget til vedtagelsen af flere vigtige miljølove på europæisk niveau, herunder reguleringer for at reducere plastaffald og beskytte biodiversiteten.
Morten Løkkegaard (2011) - (C) Jimmy Rehak

Morten Løkkegaard

I 2009 tog Morten Løkkegaard springet fra journalistik til politik og blev valgt som medlem af Europa-Parlamentet for partiet Venstre. Hans beslutning om at engagere sig i europæisk politik blev drevet af en tro på, at Danmark kunne spille en vigtig rolle på den europæiske scene.
Default Image
Default Image
1 Resultat

Producent