EU’s grønne omstilling i Nordsjælland (4) – Landbrug

EU’s grønne omstilling i Nordsjælland (4) – Landbrug

Dæmp belysning
Vis næste automatisk
Mere
Tilføj til playlist
Rapportér

Rapportér


Beskrivelse:

Landbruget er et af de erhverv, som er i fokus når talen er på omstillingen. CO2-udslippet er relativt stort og reduktionen i de sidste mange år har været beskeden. Det skal der gøres noget ved. Landbruget har også andre udfordringer i forhold til miljøet, ikke mindst den store udledning af kvælstof, som går hårdt ud over vores vandmiljø. Disse ting er en vigtig del af baggrunden for vedtagelsen af den grønne trepartsaftale i Danmark, hvor en ændring af brugen af en del af landbrugsarealet fra marker til skov og natur er et vigtigt element.

Om dette og mere til taler vi med formanden og næstformanden i Nordsjællands Landboforening, som med 550 medlemmer varetager landmændene og andre beboere i det åbne lands interesser i området i forhold til ikke mindst stat og kommuner.

Christian Fromberg er miljøorganisationen Greenpeace’ ekspert hvad angår landbrugsproduktion. Han er særdeles kritisk overfor det nuværende danske landbrug, men er også behersket optimist med hensyn til fremtiden. Noget må der jo ske, også i forhold til EU’s på papiret fine intentioner på området. Landmændene er også grundlæggende positive overfor EU, selvom der også er kritik, bl.a. fremført af næstformand Kaare Larsen, som er mælkeproducent. Vi indleder med at besøge ham. Så velkommen i en kostald på en gård ikke langt fra Gilleleje!

Om serien

I denne udsendelsesrække ser vi på den grønne omstilling ud fra en række brancher og aktiviteter og en egn, Nordsjælland. Hvordan går det her med omstillingen set i lyset af de store nationale og europæiske ambitioner?

Medvirkende

Christian Fromberg, Greenpeace
Kaare Larsen, næstformand i Nordsjællands Landboforening
Lars Jonsson, formand i Nordsjællands Landboforening

4 Resultater

Medvirkende

1 Resultat

Producent