EU’s økonomiske politik
EU’s økonomiske politik (1) – EU’s budget – hvad får vi for pengene?
EU årlige budget er ca. 186 mia. euro, svarende til 1.384 mia. kroner – eller ca. 3.400 kroner pr. borger i EU.
Det er Kommissionen der præsenterer et forslag til budgettet og Europa-Parlamentet og EU-landenes regeringer i Ministerrådet, der skal vedtage budgettet.
Budgettet og forhandlingerne giver typisk anledning til politiske kampe om hvad EU’s penge skal bruges til. En af de allerstørste kampe udkæmpes om landbrugets andel af budgettet.
EU’s indtægter kommer primært fra EU-landene, og omfatter en vis procentdel af landenes bruttonationalindkomst (BNI) og en momsindtægt, som fastsættes på baggrund af landenes momsindtægter. Hertil kommer EU’s told og sukkerafgifter, samt bøder tsom EU pålægger virksomheder. Langt den største del af pengene – omkring 90 pct. – betales tilbage til EU-landene via programmer og aktiviteter.
EU bruger den største del af pengene på fremme af bestemte politikker; Udgifter
inden for landbrug, forskning og udvikling – og på at hæve velstandsniveauet i EU’s mindre velstående lande, samt udviklingsstøtte og humanitær bistand til lande uden for EU.
Er EU’s økonomiske politik tidssvarende? Og hvordan kan EU’s økonomiske politik imødekomme de mange udfordringer?