EU-formandskabet til debat
EU-formandskabet til debat (1) – Den grønne omstilling
I andet halvår af 2025 har Danmark formandskabet i EU. Men hvad indebærer det egentlig i forhold til Danmarks muligheder for at præge den europæiske dagsorden og de tilhørende beslutninger? Danmark har lagt ambitiøst ud ved præsentationen af de emner, der er prioriteret hos formandskabet og dermed også i EU i det pågældende halvår. Man vil styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne, styrke EU’s ydre grænser, så færre uønskede slipper ind, styrke den grønne omstilling og styrke EU-landenes forsvarsevne set i lyset af den mere usikre virkelighed vi alle skal omstille os til. Ikke nok med det, man vil gøre det samtidig! Det kræver, at der er en sammenhæng og at de prioriterede emner kan gennemføres i en samlet politik. Er det muligt? Det er et af de centrale spørgsmål, som diskuteres i fire studiedebatprogrammer, hvor kompetente deltagere gør os klogere på disse komplekse, men ikke desto mindre, afgørende emner for kontinentets fremtid.









