Beskrivelse:

Meget har ændret sig siden, vi fik forbeholdet for 29 år siden – en ny verdensorden har indfundet sig og et helt anderledes og mere komplekst trusselsbillede udgør vores sikkerhedspolitiske virkelighed i dag. Samtidig ser vi ind i en fremtid, hvor EU’s aldrende befolkninger og samlede økonomi fylder stadig mindre relativt set.

9/11 førte til langvarige krige og konflikter i Mellemøsten, og Kina er blevet en økonomisk supermagt. Siden 2014 og Ruslands invasion af Krim er den sikkerhedspolitiske situation ændret markant med terroraktioner i Europa, eksplosion i cyberkriminalitet, stigende migrationspres mod det europæiske kontinent – og nu en krig i Ukraine forårsaget af Rusland.

USA har trukket sig fra vores del af verden og har al fokus på Kina, der har visioner om at blive førende på en lang række nøgleteknologier og med tiden etablere verdens mest teknologisk avancerede hær. I USA’s fravær er Europa alene med i stigende grad at håndtere sikkerhedstrusler på det europæiske kontinent og modstå migrationspresset fra Mellemøsten og især Afrika, hvis befolkning er mere end fordoblet siden 1993 og alene i 2020’erne vil vokse yderligere med 350 millioner.

EU’s aldrende befolkninger har mange udfordringer – forsvarsmæssige, økonomiske og teknologiske – der skal tages hånd om, hvis unionen skal beskytte sig selv sikkerhedsmæssigt og økonomisk.

Rasmus Brun Pedersen, lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, deltager i videoen.

Produktion af Content Marketing Advice med støtte fra Europa-Nævnet

2 Resultater

Medvirkende

Default Image
Uffe Ellemann-Jensen (2012) - © European Union 2012

Uffe Ellemann-Jensen

Uffe Ellemann-Jensen var en markant dansk politiker, der spillede en central rolle i dansk politik i flere årtier. Han var medlem af Folketinget for Venstre fra 1977 til 2001 og fungerede som partiets politiske ordfører fra 1978 til 1982. Han blev kendt som en stærk og karismatisk leder, der var med til at forme Venstres politik og strategi.
1 Resultat

Producent