EU har udbetalt 300 mio euro i nødhjælp til Ukraine
Europa-Kommissionen har udbetalt 300 millioner euro i makrofinansiel nødhjælp (MFA) til Ukraine. Udbetalingen af midler er blevet fremskyndet for at hjælpe med at styrke Ukraines makroøkonomiske stabilitet i forbindelse med Ruslands uprovokerede invasion.
Europa Kommissionens præsident Ursula von der Leyen udtalte: “En skrupelløs autokrat forsøger at kaste et frit og suverænt land ud i ulykke. Putins uberettigede krig udøver ikke kun brutalt militært, men også økonomisk pres på Ukraine og dets modige folk. Europa står forsat fast ved Ukraines side. Jeg er glad for at kunne meddele, at EU udbetalt 300 millioner euro i makrofinansiel nødhjælp til støtte for Ukraines økonomi. Dette er den første rate af den finansielle bistandspakke på 1,2 milliarder euro, som jeg annoncerede i slutningen af januar. Andre betalinger og pakker følger.”