Fremtidens grønne energisystem – med atomkraft

Fremtidens grønne energisystem – med atomkraft

Dæmp belysning
Vis næste automatisk
Mere
Tilføj til playlist
Rapportér

Rapportér


Beskrivelse:

EU – og Danmark i særdeleshed – har meget store ambitioner om at udbygge vind- og solenergi frem mod 2050 i bestræbelserne på at opnå CO₂-neutralitet. Det er forbundet med betydelige tekniske, økonomiske, geopolitiske og miljømæssige udfordringer i en verden præget af stigende spændinger og moderne samfund, der er dybt afhængige af stabile og omfattende energiforsyninger.

Den helt store udfordring er, at energiproduktionen fra vind og sol svinger med vejret. Derfor må fremtidens energimiks baseres på flere forskellige energikilder for at sikre et robust og stabilt energisystem.

Atomkraft er én af de løsninger, der kan understøtte et energisystem med stor andel af vejrafhængig energi. Globalt og i EU tales der i dag om en nuklear renæssance, hvor atomkraft igen spiller en voksende rolle i energiforsyningen.

Filmen dykker ned i de centrale problemstillinger og udfordringer knyttet til de europæiske og danske visioner om et grønt energisystem og ser nærmere på atomkraft – fra selve kernespaltningen til atomkraftværkets virkemåde. Moderne atomkraftværker er, belært af erfaringerne fra blandt andet Three Mile Island, Tjernobyl og Fukushima, kendetegnet ved en meget høj grad af sikkerhed.

Filmen ser også på nye reaktortyper som Molten Salt Reactors (MSR) og Small Modular Reactors (SMR), der er under udvikling internationalt og i Danmark, og som kan vise sig at blive vigtige brikker i fremtidens grønne energisystem.

Medvirkende

Hans Otto Uldall Fynbo – Professor, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Bent Lauritzen – Seniorforsker, centerleder, Institut for Fysik, Danmarks Tekniske Universitet
Klaus Nyengaard – CEO, Saltfoss Energy
Troels Ranis – Vicedirektør, Dansk Industri

Flemming Østergaard – Journalist, MSc(Econ.), Pangea Film
Produktion: Content Marketing Advice/Pangea Film

 

4 Resultater

Medvirkende

1 Resultat

Producent