Beskrivelse:
Vi befinder os i en global biodiversitetskrise, hvor dyre- og plantearter forsvinder med en hastighed, der ikke er set i 65 millioner år. Denne masseudryddelse er vi selv skyld i.
Det er en naturkrise, som truer vores egen overlevelse, fordi vi er så afhængige af naturen og alt det, som den gør for os – helt gratis. Faktisk har økonomer beregnet, at over halvdelen af verdens bruttonationalprodukt afhænger af naturen og dens ydelser. Og skal vi løse klimakrisen, så skal vi også løse biodiversitetskrisen, for en rig og omfattende natur og sunde, velfungerende økosystemer er afgørende for, at vi kan stoppe den globale opvarmning og klimaforandringerne.
Biodiversitetskrisen har været kendt i mange år men har ikke fået samme opmærksomhed som global opvarmning. Biodiversitet er mere komplekst at forstå, men betydningen er enorm, og mange forskere mener, at biodiversitetskrisen er et endnu større problem end klimakrisen.
I dette program dykker vi med hjælp fra Danmarks førende eksperter ned i, hvad biodiversitet egentlig er – hvad årsagerne til biodiversitetskrisen er, og hvad der skal til for at løse krisen.
Vigtige skridt fra EU
Biodiversitetskrisens acceleration igennem adskillige årtier har skabt en stigende international opmærksomhed omkring problemet. FN-aftalen i Montreal i december 2022 var et vigtigt skridt, da den fastsatte et overordnet mål om at standse og vende tabet i biodiversitet globalt inden 2030 – samt at beskytte 30 pct. af verdens land, ferskvand og havareal i 2030.
Det er dog ikke en juridisk forpligtende aftale, men det er til gengæld EU’s naturgenopretningslov, der blev opnået politisk enighed om i november 2023. EU har i årenes løb sat mange initiativer i gang til beskyttelse og genopretning af naturen i Europa, men naturgenopretningsloven er et særligt vigtigt skridt. Det er en forordning, der vil gælde direkte i alle medlemslande – i modsætning til direktiver, hvor landene selv skal sørge for at lave en national lovgivning, der gør, at landene opfylder direktiverne.
Programmet sætter også en stærk lup på Danmark, der har udpeget suverænt mindst beskyttet natur i EU. Landbruget er den primære årsag til den manglende natur og biodiversitetskrisen i Danmark. Dels i form af at landbruget dækker over 60 pct. af Danmarks areal, hvilket betyder, at den vilde natur har alt for lidt plads. Og dels i form af den massive brug af næringsstoffer, hvoraf meget ender i vandløb, søer og hav. Det fører til algevækst og iltsvind – et problem, der har været kendt i mange år. 2023 blev året med det værste iltsvind i 20 år, og det står nu klart, at flere indre danske farvande er stort set blottet for liv. Økosystemet er kollapset.
Medvirkende i programmet
CARSTEN RAHBEK: Professor i biodiversitet, Section for Biodiversity, Københavns Universitet. Leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) samt Villum Center for Global Mountain Biodiversity ved Globe Institute, Københavns Universitet.
STIIG MARKAGER: Professor på Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience – Marin biodiversitet og eksperimentel økologi. Professor, Arctic Research Centre.
Produceret af journalist Flemming Østergaard, Content Marketing Advice
med støtte fra Europa-Nævnet.
